Vis dette i din browser
NY_LOGO_Febr_2021-1

Der sker noget i Odsherred om sommeren
- også på det kulturhistoriske område

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Formand Kjeld Jensen:

Hvor er det befriende, at vi nu kan møde hinanden uden mundbind og igen se hinanden smile. De fleste restriktioner er ophævet og alting er blevet nemmere, men vi skal stadig passe på hinanden og holde afstand. Det må vi hjælpes med i den kommende tid. Bestyrelsen har planlagt flere medlemsaktiviteter hen over sommeren og du og din familie er hjertelig velkomne.

Geopark Festival 2. til 4. juli 2021

Naturligvis deltager foreningen aktivt i Geopark Festivalen – endda med to arrangementer. Årets tema er Kunst og det betyder, at de to ture vil centrere sig omkring de kunstneriske udtryk – og mindre om det kulturhistoriske.
Solvognstur
Fredag den 2. juli kl. 10-12.
Vi mødes ved p-pladsen for enden af Trundholm Mosevej.
Fortællingen om Solvognen fra bronzealderen er kulturhistorie i verdensklasse, men der gemmer sig også en spændende fortælling, hvis man betragter Solvognen ud fra et kunstnerisk perspektiv. Skabt med stor dygtighed og stor, stor teknisk kunnen - og sikkert en enorm bag­grundsviden.
Solvognens_Fundsted_2
Geopark Odsherreds nye formidling af Solvognens fundsted fortsætter i samme spor, hvor de store billedrelieffer er rene kunstværker, der på smukkeste vis formidler den viden og tro, vi har i dag, om Solvognen og dens samtid. Det er en fantastisk historie.
Ulkerup sjælene
Ulkerup-sjælene
Fredag den 2. juli kl. 14-16.30.
Vi mødes ved p-pladsen på hjørnet af Ulkerupvej og Egebjergvej.

Vi møder navnet Ulkerup landsby i begyndelsen af 1300 tallet. Men landsbyen kan være meget ældre.
Landsbyen har til alle tider givet næring til lokale historier om folk og fæ og disse historier har igen givet inspiration til kunst – både malerier og ikke mindst til Ulkerupsjælene.
Kom og hør historien bag disse kunstværker og få fortællingen om, hvorfor de står netop her. Turen sammenbinder den officielle historie med den folkelige historie og der fortælles om, hvordan sagnene har inspireret til kunst.
Rørvigs kunstnere
Lørdag den 3. juli kl. 10-12.30.
Vi mødes ved den offentlige p-plads, Toldbodvej 17 i Rørvig (skråt overfor tankstation).

Denne tur udbydes af Foreningen Rørvig By og Land, men da det er vores formand Kjeld Jensen, der guider turen, så skal Kulturhistorisk Forenings medlemmer have en indbydelse.
Skulptur
På en vandring i Rørvig fortælles om kunstnere, der enten boede eller tog sommer­ophold her – og om hvorfor netop disse er valgt ud. Vi vil på turen strejfe ballet, billedhuggere, malere, for­fat­tere og komponister - enkelte overfladisk og andre mere udførligt. Tilsammen et lille udsnit af Dan­marks kulturpersonligheder – fra 1880 og 100 år frem. Der er flere overraskelser.

Deltagelse i disse tre oplevelser kræver både tilmelding og betaling.
Det sker på geoparkfestival.billetexpressen.dk.

Arkæologi i Børnehøjde

I skolernes sommerferie afvikler vi familieaktiviteten Arkæologi i Børnehøjde – evt. suppleret med rundvisninger. Arkæologi i Børnehøjde” er en aktivitet, hvor børn og voksne prøver at være arkæologer. Du går med metaldetektor, du prøver at ”solde” jord og graver efter gamle ting i en lille sandkasse. Vi viser og fortæller om fund, vore egne amatør­arkæologer har gjort.
Det sker tre sted i kommunen:
Den gamle brandstation i Anneberg Kulturpark, Annebergparken nr. 28 V, 4500 Nykøbing Sj. onsdag den 30/6 og onsdag den 4/8 begge dage kl. 11-15.

Anneberg Kulturpark er altid et besøg værd og her sker hele tiden nyt. Ud over at deltage i Arkæologi i Børnehøjde kan du og din familie få en kulturhistorisk snak, spille gamle familiespil m.v. – og måske endda vinde en præmie.
IMG_8995
Vi planlægger også et kulturhistorisk løb.
Vores medlem Erland Jensen afholder kl. 11.30 og 13.30 rundvisning i Grønnegården, hvor han fortæller om stedets fortid, nutid og fremtid.
Der er ingen tilmelding og det er gratis at deltage for foreningens medlemmer, så mød blot op.
Museumshaven 20201014 C
P-pladsen ved Dragsholm Slot, Dragsholm Allé, 4534 Hørve onsdag den 7/7 og onsdag den 28/7 begge dage kl. 11-15.

Dragsholm Slot er indbegrebet af Odsherred og Danmarks ældste verdslige hus.
Vi er stolte af at skulle afvikle Arkæologi i Børnehøjde i disse historiske rammer.
Vores medlem Erland Jensen afholder kl. 11.30 og 13.30 rundvisning i slotsparken, hvor han fortæller om stedets historie.
Der er ingen tilmelding og det er gratis at deltage for foreningens medlemmer, så mød blot op.
Odsherreds Museum, Annebjerg Stræde 1, 4500 Nykøbing Sj. onsdag den 14/7 og onsdag den 21/7 begge dage kl. 11-15.

Ud over arkæologi i Børnehøjde kan du besøge museets fem udstillinger: Solen Land, Som­mer­huset, Missilet, Museumshaven og Den stor Kanon, så husk mad og drikke.
Detektor-2-768x576
Særudstillingen Missilet omhandler den lokale fortælling om missilnedslaget, hvor den danske flåde "nedkæmpede" et antal sommerhuse tæt ved Lumsås. En dramatisk hændelse med international bevågenhed, der blev transformeret til et folkekært minde og af Ekstrabladet døbt Hovsa-missilet.
Deltagelse kræver tilmelding og køb af billet. Du køber den her
Zorro_1920x1080_21-22
”Zorro og Den Forbudte Sombrero”
Tirsdag den 31. august kl. 18

Vi har stadig billetter til sommerteater i Holbæk Museums gårdhave.
Prisen pr. billet er kr. 175.
Læs mere og tilmeld dig her

Ren Natur

Odsherred Kommune har tilsluttet sig projekt Ren Natur og tilbyder foreninger og frivillige grupper at deltage i at holde Odsherred ren - og tjene en skilling (3.000 kr.) til foreningskassen. Bestyrelsen syntes, det er en fremragende idé. Dels fordi det flyder med affald mange steder i kommunen og dels fordi vi tror, at vi er mange i foreningen, der er ærgerlige over, at vores dejlige kommune fremtræder sådan.

Vi forestiller os en fælles arbejdsdag af varighed 4-5 timer primo juli måned, hvor vi opsamler affald på en tildelt rute. Foreningen giver øl/vand/kaffe/basser og alle låner og bærer en for­enings­vest.

Syntes du også, at det er en god ide - og kunne du tænke dig at give en hånd med - så send en SMS til Kjeld Jensen på tlf. 52241999 eller en mail til ods.kult.hist.for@gmail.com
Odsherreds Museum
Du får de sidste nyheder på museets hjemmeside her
Du kan også tilmelde dig museets nyhedsbrev på samme side.
Museum Vestsjælland
sammen-om-Odsherred
Kulturhistorisk Forening er identisk med Odsherred Museumsforening
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte formand Kjeld Jensen på telefon 52 24 19 99 eller på
ods.kult.hist.for@gmail.com