Vis dette i din browser
NY_LOGO_Febr_2021-1

Så er vi på plads i kulturparken - og det skal fejres!

Kom og vær med og se udstillingen fredag den 22. oktober kl. 10-11
Brandstation 2 ANS
Vi er stolte og glade for at være nået hertil og vil gerne fremvise og fejre resultaterne sammen med alle vore medlemmer, vore gode samarbejdspartnere og de fonde m.v. der har støttet arbejdet.
Kom og vær med. Vi byder på en kop kaffe og en basse.
Det hele har kun været muligt med hjælp af flotte donationer fra Nordea Fonden, Odsherred Kommune, Geopark Odsherred, Istidsruten og Lions Odsherred. Den økonomiske støtte har været en stor inspiration for foreningen og en forudsætning for, at vi og vore samarbejdspartnere overhovedet kunnet lave disse dejlige ting til glæde for Odsherred og dets mange besøgende.

Familie-løb/vandringer i kulturparken

Efter ”ferniseringen” af den nye udstilling i Den Gl. Brandstation og vore nye anlæg i haven til Arkæologi i Børnehøjde kan du og din familie deltage i de 2 nye kulturhistoriske løb/vandringer, der er sponsoreret af Nordea Fonden.
Når vi skriver løb skal det ikke tages bogstaveligt – det er Nordea Fonden, der kalder det et løb – vi kalder det en vandring. Det vigtigste er ikke at løbe, men samværet og fortællingen.
De 2 forskellige ruter fører dig rundt i hele Annebergparken og fortæller om de forskellige bygningers funktion i de 100 år, stedet hed Nykøbing Sjællands Sindssygehospital (SNS). Her er en unik mulighed for os bedsteforældre til at dele oplevelser og viden med vore børn og børnebørn om livet på hospitalet. For heldigvis findes der stadig rigtig mange her i Odsherred, der arbejdede på hospitalet, og deres viden skal de huske at dele med andre, inden det er for sent. I folderne fortæller vi om stedet – f.eks. at der på et tidspunkt var mere end 1000 patienter indlagt – og at det uden sammenligning var kommunens største arbejdsplads.
Det er foreningen, der har udviklet de 2 vandringer, godt hjulpet af Nykøbing Sjællands Psykiatriske Museum, Jessica Grant Jørgensen fra Annebergparkens Grundejerforening og Anneberg Kulturpark.
Så deltag gerne. Det bliver et smukt syn, når alle deltagerne bevæger sig rundt Annebergparken iklædt den smukke grønne T-shirt, som Nordea Fonden har doneret til de første 50 deltagere.

Efterårsferiens aktiviteter i kulturparken

Onsdag den 20. oktober og fredag den 22. oktober kl. 11-15
IMG_9007
I efterårsferien i uge 42 byder vi på spændende aktiviteter i Anneberg Kulturpark.
Solvognsværkstedet er åbent fra kl. 11 til kl. 14. Her fortæller Stig om Solvognen og du kan lave din egen solvogn.
Arkæologi i Børnehøjde er en familieaktivitet, hvor børn og voksne prøver at være arkæologer. Du går med metaldetektor, du prøver at ”solde” efter fund i vores nye soldeanlæg og grave efter gamle ting i vores nye fine sandkasse.
Vi viser og fortæller om fund, vore egne amatørarkæologer har gjort.
Du kan også deltage i de 2 nye kulturhistoriske løb, der er omtalt ovenfor.
Vores medlem Erland Jensen afholder kl. 11.30 og 13.30 rundvisning i Grønnegården, hvor han fortæller om stedets fortid, nutid og fremtid – og hvor han fremviser den nye udstilling i Velkomstcentret i Den Gl. Brandstation.
Anneberg Kulturpark er altid et besøg værd og her sker hele tiden nyt. Ud over at deltage i ovenfor nævnte aktiviteter kan du og din familie få en kulturhistorisk snak, spille gamle familiespil m.v. – og måske endda vinde en præmie.
Der er ingen tilmelding og det er gratis at deltage for foreningens medlemmer, så mød blot op.

Den Spanske Syge i Odsherred

Det er med glæde, at vi kan invitere til foredrag med vor lokal­historiker, forfatter og direktør for Dansk Tang Claus Marcussen. Kom og hør den spændende fortælling onsdag den 3. november 2021 kl. 19-21 i Det Vilde Køkken.
Spansk-syge
De fleste af os er nok trætte af at høre om smitsomme sygdomme, vira, vacciner, smittetal og indlagte med og uden respirator – så det vil Claus ikke fortælle om, men det er faktisk tankevækkende så mange paralleller, der kan drages mellem Covid-19 og Den Spanske Syge.
Læs mere her

    Odsherreds Museum
    Du får de sidste nyheder på museets hjemmeside her
    Du kan også tilmelde dig museets nyhedsbrev på samme side.
    Museum Vestsjælland
    sammen-om-Odsherred
    Kulturhistorisk Forening er identisk med Odsherred Museumsforening
    Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte formand Kjeld Jensen på telefon 52 24 19 99 eller på
    ods.kult.hist.for@gmail.com