Vis dette i din browser
NY_LOGO_Febr_2021-1

Historisk skovtur i Jyderup Skovs østlige del

Onsdag den 24. august kl. 19-21.30 kan du følge med pensioneret skovfoged Kjeld Jensen rundt i Jyderup Skov og høre om Broncealderen, bebyggelser, forskellige typer af høje, nye danskere og Jens Vejmand.
Jyderup skov øst
Turen er 3 km lang i ujævnt terræn og er ikke kørestolsegnet.
Vi mødes på P-pladsen ved Ravnebakkehus, Skovgårdsvej 4, 4560 Vig. Det er på østsiden af Jyderup Skov.
Der er ingen tilmelding, så mød blot op.
Turen er gratis for foreningens medlemmer. Andre betaler kr. 75 pr. person. Børn under 12 år deltager gratis.
Du kan melde dig ind i foreningen på dagen.

Bustur til Holberg Museet og Sorø Akademi

Onsdag den 14. september skal vi besøge Tersløsegård – den lille herregård, som Ludvig Holberg testamenterede til Sorø Akademi – og herefter på rundvisning på Sorø Akademi.
Se program og opsamlingssteder her
Holberg_statue
Arrangementet er en heldagstur med frokost og en kop kaffe i bussen. Traditionen tro er Holbæk og Kalundborg Museumsforeninger, samt Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner også hjertelig velkomne.
Deltagerprisen for medlemmer af vores forening og ovennævnte foreninger er kr. 475. Andre betaler kr. 550.
Du skal inden 3. september tilmelde dig på ods.kult.hist.for@gmail.com. Husk at anføre navn, opsamlingssted og hvilken forening du eventuelt er medlem af.
Samtidig skal deltagerbetalingen indsættes på vores konto 0537-0000743933 i Dragsholm Sparekasse.
Ca. 1 uge før turen modtager du bekræftelse på tilmelding og indbetaling.

Husk også Joans kør-selv-tur i det sydlige Odsherred

Søndag den 31. juli og lørdag den 6. august tager myte- og sagnfortæller Joan Almgren dig med rundt til kendte og ukendte steder og fortæller om de sagn og myter, der knytter sig til stederne.
På turen rundt om Fårevejle hører vi om spøgelser på Dragsholm, trold, rytter og en drage ved Vejrhøj, varulve, et besværligt kirkebyggeri og nisser i området. Derudover fortæller Joan om trolde fra Esterhøj og Aastofte og sikkert også om meget mere.
På turen fra Dragsholm og sydpå hører vi om ellefolk, trolddom og området ved Tangmosen. Der er helbredende dysser og en blodig kamp ved Blodsgårdene. Hør om spøgelser på Vallekilde kirkegård, den kloge kone i Hørve og flere fortællinger om ellefolk.

Læs mere og tilmeld dig her

Og glem ikke Arkæologi i Børnehøjde i Asnæs

Vi inviterer til en spændende sommerferieaktivitet onsdag den 3. august i tidsrummet kl. 11-14 ved biblioteket Aksen i Asnæs.
Du kan prøve at gå med metaldetektor og lære reglerne. Vi har udstilling af hvad man som detektorfører finder på markerne.
Da det er første gang vi er i Asnæs, udlodder vi ved lodtrækning en detektor, hvis du finder specielt udlagte ting.
Medlemmer af Odsherreds Kulturhistoriske Forening deltager selvfølgelig gratis og indmeldelse kan ske på dagen.
For andre koster 40 kr. at deltage, dog maksimalt 100 kr. for en familie.
Tilmelding er ikke nødvendig, så mød blot op.
PS. Der er også mulighed for at lege gamle børnelege.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Formand Kjeld Jensen:
Som du kan se ovenfor indbyder vi til vores årlige traditionsrige bustur, der i år går til Holbergmuseet og Sorø Akademi.
Desværre har de almindelige prisstigninger også ramt vores bustur. Jeg tvivler på, om vi nogensinde igen kommer ned på et deltagergebyr tæt på kr. 400 pr. person, men så må vi glæde os over, at der sker meget i Odsherred til overkommelig pris.
Jeg vil pege på et par oplevelser, som du ikke må snyde dig, din familie og venner for:
  • Malergården er genåbnet efter en tiltrængt renovering. Det er blevet så godt – og husk at du som medlem i vores forening kommer ind til ½ pris. Se her
  • Anneberg Kulturpark, hvor de fleste af de 17 verdensmålskunstværker i ”17 goals on my mind” nu er opsat. Der har i sommerens løb ad flere omgange været fernisering med taler og artist-talk om værkerne, i takt med at de er blevet færdige. Glæd dig til en smuk og helt gratis gåtur i Annebergparken, hvor du går udenfor de sædvanlige stier og veje. Læs om dem her
  • Odsherred Teater har genoptager forestillingen ”Missilet”, så den igen kan ses fra torsdag den 18. august til og med lørdag den 10. september. Læs om den her
Odsherreds Museum
Du får de sidste nyheder på museets hjemmeside her
Du kan også tilmelde dig museets nyhedsbrev på samme side.
Museum Vestsjælland
sammen-om-Odsherred
Kulturhistorisk Forening er identisk med Odsherred Museumsforening
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte formand Kjeld Jensen på telefon 52 24 19 99 eller på
ods.kult.hist.for@gmail.com
Email Marketing Powered by MailPoet