|
|
Endnu et godt og aktivt år i vores forening
2022 har været et travlt foreningsår. Som modtager af vores nyhedsbreve kommer dette udsagn vel næppe bag på dig. - Igen i år har foreningens frivillige ydet en enorm indsats ved de mange forskellige aktiviteter i Anneberg Kulturpark og på Odsherred Museum, fastslår formand Kjeld Jensen og tilføjer, at Ikke mindst udbygningen af faciliteterne i Anneberg Kulturpark har krævet mange hænder, og det fortsætter i 2023. - Så på bestyrelsens vegne vil jeg gerne overbringe en stor, stor tak til foreningens frivillige, udtaler formanden.
|
|
|
Det nye års aktiviteter og foredrag
Dage og nætter mørkner og snart er jul og nytår fortid - forhåbentlig med gode minder. Og igen ligger et nyt, ubrugt år foran os. Bestyrelsen har netop færdiggjort næste års program, der er tilbage i vante rammer med foredrag og udeture – og dog! Foreningens besøg på Naturmedicinsk Museum i København i januar er et helt nyt tiltag.
|
Du kan se aktivitetsprogrammet her
|
|
|
Foredrag og rundvisning på Naturmedicinsk Museum i København onsdag den 18. januar 2023
Som opfølgning på Jens Soelbergs foredrag i Det Vilde Køkken den 9. november 2022 om Den medicinske Flora Danica har foreningen arrangeret et kør-selv-besøg på Naturmedicinsk Museum onsdag den 18. januar 2023 kl. 12.35 til 15.30.
|
Det forlyder, at museet er lukningstruet. Derfor er dette måske den absolut sidste mulighed for at besøge dette lille, men meget seværdige museum.
|
|
|
|
Snapseakademiet
Her i efteråret har Joan Almgren sammen med Urteheksen Dorte Pedersen afholdt et par arrangementer i Snapseakademiet i Den gl. Brandstation.
|
Her fortæller de om planternes kulturhistorie, deres brug gennem tiderne i urtemedicinen og myter og sagn. Ude i naturen finder deltagerne - under kyndig vejledning af Dorte Pedersen - egnede urter til snapsebrygning, der derefter tilberedes i Den gl. Brandstation. Vil du vide mere og har du lyst til at være med, så kontakt Joan Almgren på telefon 25465656 eller mail: urbangartner51@gmail.com
|
|
|
|
Odshædring 2022 Foreningens tidligere bestyrelsesmedlem og nuværende webmaster Johan Gotfredsen er netop blevet nomineret til Odsherred Kommunes fornemme Fritidspris. Vi har sammen med Odsherreds Turistforening og Ældre Sagen i Nykøbing Rørvig indstillet Johan. De tre foreninger er stolte af, at Johan er nomineret sammen med to andre kandidater. Vi krydser fingre for, at Johan får prisen og håber at se mange medlemmer til Odshædring fredag den 3. februar kl. 18.00 – 22.00 i Vallekilde-Hørve Fritidscenter. Du møder bare op, der er ingen tilmelding.
|
|
|
Generalforsamling 2023 Bemærk venligst at foreningen afholder generalforsamling onsdag den 15. marts 2023 i Det Vilde Køkken. Skriv gerne allerede nu datoen i din kalender.
|
Vi får ind i mellem spørgsmålet, om det er muligt at spise i Det Vilde Køkken inden et af vores foredrag eller møder. Det siger Det Vilde Køkken nu helt ekstraordinært JA til, og tilbyder derfor fremover deltagerne en ”før foredrags” menu bestående af let tapas til 150 kr. eller en årstidssuppe til 90 kr. Maden bestilles direkte hos Anna i Det Vilde Køkken på tlf. 50484564.
|
|
|
Glædelig Jul og Godt Nytår
På trods af, at Danmark stadig har eftervirkninger fra Coronaen og at krigen i Ukraine nu snart går ind i sit andet år, og at de økonomiske fremtidsudsigter er dystre – ja, så er meget heldigvis, som det plejer at være. Det er derfor med stor glæde, at bestyrelsen i år ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en glædelig jul og et lykkebringende nyt år – med et på gensyn i 2023.
|
|
|
|